Farup kirke er en kalket, blytækket tufstenskirke,bygget 1175-1200. De tykke mure, højtsiddende vinduer og loftet med de markante egebjælker er med til at give kirken sit oprindelige præg – fra dengang den blev bygget i typisk romansk byggestil med apsis, kor og skib.
Allerede i tidlig middelalder er kirkeskibet blevet forlænget, og omtrent på samme tid er et anseeligt tårn blevet opført mod syd, hvor nu kapellet ligger. Nuværende tårn opført 1932 i den Tørninglenske stil. På kirkens nordside ses den tilmurede kvindedør og på korets sydside den gamle præstedør. Her findes indsat en sandsten med tydelige slibespor efter redskaber og sværd, som man i middelalderen har brugt at hvæsse her tæt på det allerhelligste.
Kirkens ældste inventar er den helligkorsgruppe, som ved kirkens seneste restaurering i 2004-05 blev ført tilbage til sin oprindelige plads over korbuen. Kristusfiguren er fra 1325-50, -og Maria og Johannesfigurerne o. 1225-50.
Kirkens døbefont er af Bremersandsten formentlig lige så gammel som selve kirken. Prædikestolen i barok fra 1657 med relieffer fra Jesu historie. Fontehimlen, overdraget fra Hygum kirke, i barok fra 1695 - og på nordmuren hænger den oprindelige altertavle fra 1769 – med korsfæstelsesbillede fra 1925-26. Nuværende alterudsmykning er et krucifiks udført af Nationalmuseet i 1947, en kopi af det berømte elfenbenskrucifiks i Herlufsholm kirke.
Der findes rester af kalkmalerier fra 1200 – tallet, bl.a.i korbuen, hvor Kains ofring ses i en grotesk scene ( han rækker sit kornneg op mod en grinende djævel / et svin ?). Sikkert har det været modstillet af Abels ofring. I buen mellem kor og apsis ses kongerne David og Salomo og en biskop – måske sømændenes – og kirkens - skytshelgen, Sankt Nikolai.
I forbindelse med den omtalte restaurering i 2004-05 fandt man desuden brudstykker af romanske kalkmalerier på triumfvæggen over døbefonten, forestillende den sidste nadver ( fra syd en discipel, vendt imod Kristus, med glorie og halvlangt skæg – dernæst Kristus med korsglorie og på hans anden side konturerne af endnu en discipel. Foran dem på bordet hvide skåle…), -samt på korets nordvæg dele af en motivbort, der sandsynligvis har fremstillet en helgenrække – der ses skiftevis ansigter – og planteornamentik.
Det skal desuden nævnes, at menighedsrådet ved den seneste restaurering valgte at overkalke et frescomaleri i apsishvælvet, malet af Stefan Viggo Pedersen. Motivet ”Kristi forklarelse” var fra 1954 og malet her efter flere andre fremstillinger, bl.a. i Øse og Thorstrup kirker. Det er menighedsrådets opfattelse, at resultatet er blevet et både mere oprindeligt, enkelt og kraftfuldt rum.
Præstetavlen med navne på sognets præster tæller blandt andre Jørgen Iversen Raufn, 1695-1734. Han byggede præstegården, som ligger Farup Kirkevej 6. Bygningerne – oprindelig fire længer – stammer fra beg. af 1700 – tallet og blev drevet som landbrug indtil omkring 1900.
I kirken forefindes en folder der fortæller kort om kirkens historie.
Se evt. Nationalmuseumets skrivelse om Farup kirkes historie: Klik Her